2023

28. april - besøg af havnens direktør, per holm nørgaard

Arrangementet foregik i MarineShafts kantine på Jens Munksvej 1 og startede kl. 13:00.
Per Nørgaard fortalte om havnens udvikling og planer og ønsker for fremtiden. Det var meget interessant og vi fik undervejs vist billeder af planerne. Der var også tid til spørgsmål fra mødedeltagerne.

Efter det spændende foredrag var der kaffe og lagkage til de fremmødte.


29. september - karstensens skibsværft, Skagen

turen startede kl. 12 med bus fra Jens Munksvej, Hirtshals.


Vi blev modtaget af Kent Damgaard og Diddan Rahn Karstensen på værftet. Vi fik et spændende foredrag i værftets kantine, mens vi nød en kop kaffe og lækker hjemmebagt kage.
Herefter blev vi delt op i to hold.
Hold 1 skulle vises rundt af Diddan i værftets forskellige værksteder på "landjorden" og hold 2 fulgte med Kent ombord på nybygningen FR224 Christina S.

HOLD 1 SAMMEN MED DIDDAN RAHN KARSTENSEN

Hold 1 fik en meget spændende og interessant rundvisning i de forskellige værksteder på Karstensens Skibsværft.
Alle var meget tilfredse og imponerede. Stor tak til Diddan fra hele holdet.

hold 2 sammen med kent damgaard

Hold 2 blev transporteret med værftets egen bus og chauffør til nybygningen FR224 Christina S, der lå et stykke fra kantine og værkstedsbygningerne.
Vi fik en spændende rundvisning med Kent som guide på skibet, der var fuld af aktivitet og håndværkere. Arbejdet skulle være færdigt i løbet af en uge, så der blev arbejdet alle steder, hvor vi kom frem. Hold 2 var meget imponerede og tilfredse med besøget og Kents rundvisning. Stor tak til Kent fra holdet.

Efter besøget hos Karstensen kørte vi med bussen til  Brøndums Hotel, hvor vi fik kaffe og dejlig lagkage.

Kl. 16 gik turen atter mod Hirtshals.

julefrokost 2023

Årets julefrokost blev med succes atter afholdt på Restaurant Munch
ved Tornby Strand.
Vi havde en god eftermiddag med traditionel julemad (sild, fiskefilet, grønlangkål og risalamande), hyggeligt samvær og masser af god snak.