Årets arrangementer blev indledt med et møde i kantinen hos MarineShaft A/S på Pier II. Mange deltagere var mødt op for at høre Knud Hjermitslev fortælle om tunfiskeriet, som det foregik i 1950'erne.

Eftermiddagen forløb lidt anderledes end sædvanligt, idet foredraget blev delt op i to dele med kaffepause i mellem. Det fungerede fint. Og så blev der serveret boller og lagkage.

Knud Hjermitslev indledte egentlig med at fortælle og vise billeder af bygningen af ”Rosa Henriette” S. 115 i 1956 hos Karstensens Skibsværft i Skagen. Foredraget blev assisteret af Jan Rasmussen, der stod for den tekniske del, hvilket han gjorde fremragende.

”Rosa Henriette” var en stor flot trækutter på 39,43 brt. med en 180 hk. 4 takt Gamma Diesel motor. Gammaen var en af den tids bedre motorer til fiskeribrug, fremstillet i Frederikshavn. Stort set hver by i landet havde sin egen motorfabrik eller flere, som byggede motorer, såvel til maritim, som til stationær brug. Fartøjet har vi kendt her i havnen som ”Mårup” HG. 161, indtil det blev slettet af registret.

Derefter sejlede vi med Knud på havet med kutter ”Kefus” fra Skagen, hvor Knud var forhyret som kok, og hvad der ellers førte med et sådan job. Der skulle laves proviant og gøres bakstørn, og her skulle kokken også stå for at rense de tunfisk, der blev fanget. Det var vist ikke sædvanligt.

Man sejlede ud i Nordsøen i det sydlige blad. (Nordsøen var i reglen dækket ind af 2 søkort til fiskeribrug. Det nordlige og det sydlige blad). Et af de foretrukne steder var Djævlehullerne. Her blev der først trawlet efter agn og lokkemad til tunfiskene. Hvis man så observerede tunfisk, blev der kastet nogle skovlfulde fisk ud, som fik tunfiskene til at samle sig om godbidderne. Så satte man kroge ud, agnet med sild. Var man heldig, kunne man godt få en del tun på dækket i løbet af kort tid. Det var ikke sådan, at man smed en bunke kroge ud. Det var nok nærmest en mand, sin egen krog. Ikke som når man fangede sildehajer, hvilket mange gjorde dengang. Da var det langliner med måske 700 – 800 kroge.

Efter nogle spændende rejser, var tunfiskeriet forbi, og vi kunne gå hjem en erfaring rigere. Nu siges det, at tunfisken er vendt tilbage, men der går ganske givet politik i den, så vi vil aldrig igen komme til at se en auktionshal fyldt med tunfisk.

Referent: Mogens Bilde

Her blev 3 af museets hovedværker gennemgået og historien om malerkolonien i Skagen fortalt. Det er en spændende historie både for Skagen og for malerkunstens udvikling i slutningen af 1800- tallet. De første malere kom til Skagen i 1870 og herefter voksede kolonien de følgende somre.

Kunstnerne opbyggede et fællesskab, der blev helt unikt og som fik dem til at komme til Skagen i en årrække. Ud fra de mest kendte malerier blev historien om de forskellige personer på billederne fortalt i et hæsblæsende tempo, for der var meget spændende at fortælle og tiden var begrænset.

Det første billede var:

Sankt Hansblus på Skagen Strand af P.S. Krøyer (1906).

Her er alle personerne fra kunstnerkolonien samt fastboende skagboer malet ind i billedet. Der er tydelig forskel på de to grupper. Kunstnere og borgerskab er placeret i billedets lyse venstre side, mens hovedparten af skagboerne er placeret i den mørke højre side.

Det andet billede var:

Sommeraften på Skagen Sønderstrand af P.S. Krøyer (1893).

Efter et middagsselskab i hans sommerbolig gik gæsterne ned til stranden. Anna Ancher og Marie Krøyer gik en tur langs stranden, hvilket inspirerede Krøyer til maleriet. Billedet er et godt eksempel på periodens stemningsfulde maleri, som flere kunstnere på den tid var meget optagede af.

Det tredje billede var:

Den druknede af Michael Ancher (1896).

Michael Ancher fik ideen til dette billede efter en dramatisk hændelse i 1894, hvor to fiskere druknede under arbejdet. Den ene var en ung mand og den anden var redningsmanden Lars Kruse. Sidstnævnte blev kendt i hele Danmark i 1879, da Holger Drachmann skrev en novelle om hans heltemod. Kruses begravelse blev derfor omtalt i flere landsdækkende aviser. Ancher malede mange billeder af fiskerne og Den Druknede blev hans sidste store figurkomposition med fiskerne i hovedrollen.

Vi så herefter Brøndums spisesal beklædt med brunbejdsede træpaneler, hvor de små portrætter af kunstnerne i Skagen sad øverst. Her hang et af Krøyers hovedværker Ved frokosten. På billedet ses nogle af koloniens kunstnere.

Herefter var det tid til eftermiddagskaffe med lagkage (naturligvis) på Brøndums Hotel. Fyldte af de mange indtryk af stemningerne i malerierne og velforsynet af kaffe og kage, kunne vi nu vende tilbage til Hirtshals.

Referent Flemming Høgh